Projektrapport om virksomhedernes sociale ansvar (CSR)

En projektrapport om virksomhedernes sociale ansvar (CSR). Denne rapport vil hjælpe dig med at lære om: - 1. Introduktion til virksomhedernes sociale ansvar 2. Samfundets sociale ansvar 3. Niveau 4. Historiske perspektiver 5. Filosofiske perspektiver 6. Tilnærmelser 7. Principper 8. Dimensioner.

Indhold:

  1. Projektrapport om introduktionen til virksomhedernes sociale ansvar
  2. Projektrapport om arten af ​​virksomhedernes sociale ansvar
  3. Projektrapport om niveauerne for virksomhedernes sociale ansvar
  4. Projektrapport om de historiske perspektiver for virksomhedernes sociale ansvar
  5. Projektrapport om de filosofiske perspektiver af virksomhedernes sociale ansvar
  6. Projektrapport om tilgangen til virksomhedernes sociale ansvar
  7. Projektrapport om principperne for virksomhedernes sociale ansvar
  8. Projektrapport om dimensionerne af virksomhedernes sociale ansvar

Projektrapport # 1. Introduktion til virksomhedernes sociale ansvar:

Socialt ansvar er vigtigt for enhver virksomhed. Økonomiske kriterier alene kan ikke retfærdiggøre eksistensen af ​​erhvervsorganisationer. Sociale, moralske og etiske aspekter af forretningsbeslutninger er lige så vigtige som økonomiske aspekter for at bedømme succesen for en virksomhed. Et socialt ansvarligt firma opfylder ikke kun samfundets behov, men skaber også et langsigtet og bæredygtigt marked for sine produkter.

I lang tid tidligere var profitmaksimering det eneste forretningsmål, men denne opfattelse holder ikke mere godt. Hvis virksomheder ønsker at overleve og opretholde vækst på markedet, skal de, hvis de ønsker at blive markedsledere, ofre en del af overskuddet til fordel for andre grupper end ejere.

Dette perspektiv af forretning anerkender begrebet social ansvarlighed. Det indebærer virksomhedsorganisationens forpligtelser til at tage hensyn til samfundets interesser ud over deres økonomiske interesser. Traditionelt var levering af varer og tjenesteydelser til samfundet, at maksimering af virksomhedernes overskud og skabelse af jobmuligheder blev betragtet som virksomhedernes sociale ansvar.

I dag er fokuset ændret fra økonomiske aspekter til sociale aspekter af forretningsbeslutningerne. Erhvervsorganisationer hjælper med at løse en bred vifte af sociale problemer som fattigdom, kriminalitet, forurening mv. De forventes at øge uddannelsesniveauet, skabe jobmuligheder, hæve mindretal og svagere samfundsgrupper.

Ledere er begyndt at indse, at de skylder ansvar for samfundet, som de skylder virksomhederne.

"Socialt ansvar er en organisations forpligtelse til at gavne samfundet på måder, der overstiger det primære forretningsmål med at maksimere fortjenesten."

"Socialt ansvar henviser til en organisations forpligtelse til at søge handlinger, der beskytter og forbedrer samfundets velfærd sammen med egne interesser."

"Socialt ansvar er den implicitte, håndhævede eller følte forpligtelse for ledere, der handler i deres officielle kapacitet til at tjene eller beskytte andre gruppers interesse end dem selv"

"VSA er den fortsatte forpligtelse fra virksomheden til at opføre sig etisk og bidrage til økonomisk udvikling, samtidig med at arbejdskvaliteten og deres familier samt deres lokalsamfund og samfund som helhed forbedres."

"CSR handler om kapacitetsopbygning for bæredygtige levebrød. Det respekterer kulturelle forskelle og finder forretningsmulighederne i at opbygge medarbejdernes, samfundets og regerings færdigheder. "

"CSR handler om forretninger, der giver tilbage til samfundet."

VSA bør være centralt for alle virksomheder og en del af hver virksomheds aktiviteter. CSR fokuserer på tre dimensioner af værdiskabelse; fortjeneste, mennesker og planet. Virksomheder bør gøre en indsats for at fremme VSA i hele den værdiskabende kæde, som de er en del af. De bør tage ansvar for de sociale, økonomiske og økologiske konsekvenser af deres handlinger og også engagere sig i dialoger med dem, der er involveret i disse dimensioner.

Dialoger med interessenter hjælper dem med at identificere de sociale og miljømæssige konsekvenser af deres handlinger. Virksomheder bør fastlægge politikker og mål på baggrund af disse dialoger. VSA omfatter organisations forpligtelse til at opføre sig økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt, samtidig med at de direkte interessenter hylder interesser.

Den socialt ansvarlige organisation (SRO) har til opgave at påvirke processen med at udvikle og fremme socialt ansvarlige forretningspraksis, hvilket ikke kun gavner SRO og dets medarbejdere, men også det større samfund, økonomien og verdensmiljøet. SROs søger at omforme den måde, virksomheden udføres på både for-profit og ikke-for-profit områder.


Projektrapport # 2. Sammenslutningens sociale ansvar:

Det sociale ansvar kan forstås som følger:

(i) Fokus på virksomheder:

Skønt både forretnings- og ikke-erhvervsorganisationer skal være ansvarlige over for samfundet, er der mere fokus på virksomheder, der skal passe på sociale interesser.

(ii) Tilbud med moralske spørgsmål:

Virksomheder har specifikke politikker og programmer til at passe medarbejdernes og andre interessenters interesser. Disse programmer er udtænkt af behovet for at gøre det rigtige og bare for samfundet som helhed.

iii) i overensstemmelse med målet om overskudsmaksimering:

Sociale mål udledes af økonomisk forsvarlige organisationer. En økonomisk uundgåelig virksomhed kan ikke passe samfundets interesser. Faktisk kan den overføre omkostningerne ved socialt ansvar til forbrugerne ved at øge priserne på varer og tjenesteydelser.

iv) gennemtrængende aktivitet

Socialt ansvar er ikke kun pligt til topniveau ledere. Ledere på alle niveauer er involveret i sociale ansvar.

(v) Fortsat aktivitet:

Socialt ansvar tager ikke hensyn til samfundets interesser en eller to gange. Det er vigtigt for organisationer at løbende inddrage sociale spørgsmål, hvis de vil overleve i det lange løb. De økonomiske og sociale spørgsmål går faktisk hånd i hånd.


Projektrapport nr. 3. Niveauer af socialt ansvar:

Et hierarki af, hvorvidt virksomhedens hus udledning sociale ansvar er udviklet af R. Joseph Monsen.

Fra det laveste niveau er der fire niveauer af hierarki:

(i) Overhold loven:

Ledere føler sig afladt af social ansvarlighed er blot at adlyde loven.

ii) imødekomme de offentlige forventninger:

Socialt ansvar går ud over blot at adlyde loven. Ud over at overholde lovens juridiske rammer, tager samfundsansvaret også hensyn til de offentlige forventninger fra virksomhederne (fx leverer jobmuligheder, kvalitetsvarer, bekæmpelse af forurening mv.).

(iii) Forvent offentlige forventninger:

På et stadig højere niveau opfylder virksomhederne ikke kun, hvad samfundet forventer, men også forventer samfundets behov og udformer programmer til at opfylde disse behov.

iv) skabe offentlige forventninger

På højeste niveau af hierarki imødekommer ledere ikke kun offentlige krav, men fastsætter også standarder for samfundsansvar og ønsker, at samfundet nyder godt af disse standarder. Virksomheder flytter fra lavere til højere niveauer af dette hierarki.


Projektrapport nr. 4. Historiske perspektiver af socialt ansvar:

Forventninger fra samfundsforetagender med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar har gennemgået tre faser:

(i) Profitmaksimering:

Historisk set betragtede virksomheder virksomheder som institutioner, der primært passede ejers interesser. Socialt ansvar blev afgivet i det omfang at maksimere overskud inden for rammerne af lovrammen.

ii) Trusteeship Management:

I løbet af de senere år er begrebet samfundsansvar blevet udvidet fra blot tilfredshed med ejers interesser til interessenter fra andre interessenter også som medarbejdere, forbrugere, kreditorer mv. At yde gode arbejdsforhold, varer af den rigtige kvalitet og mængde, rettidig tilbagesendelse af lån mv var de væsentlige aspekter af det sociale ansvar. Ledere var forvaltere af forretningsejendomme og holdt det i tillid til samfundets velfærd.

iii) Livskvalitetskvalitet:

Et stadig bredere perspektiv på samfundsansvar udviklet i 1960'erne. Det betragtede erhvervsvirksomheder som institutioner for at fjerne sociale lidelser og arbejde for opbygning af samfundet. Virksomheder skulle ændre samfundets kvalitet.


Projektrapport nr. 5. Filosofiske perspektiver af socialt ansvar:

I lighed med historiske perspektiver er der tre faser af filosofiske perspektiver om social ansvarlighed:

(i) Traditionel filosofi:

I lighed med profitmaksimeringsfasen definerer den traditionelle filosofi det sociale ansvar som at producere varer og tjenester til lave omkostninger. Økonom, Milton Friedman er en udtalt fortaler for denne filosofi. Ifølge ham, da virksomhederne bruger aktionærernes penge, bør de optimalt udnytte det for at give dem et retfærdigt afkast af kapital. Tager efter aktionærernes interesser er virksomhedens hovedansvar i henhold til traditionel filosofi. Sociale problemer skal håndteres af regeringen snarere end virksomheder.

(ii) interessentfilosofi:

Det er en udvidelse af traditionel filosofi. Ifølge denne filosofi, ligesom forvaltningsstyring, skal virksomhederne udvide deres sociale ansvarlighed til at tage hensyn til aktionærernes interesser sammen med andre dele af samfundet som forbrugere, regering, fagforeninger, leverandører mv. Dette er vigtigt for lang tid - Overlevelse af firmaerne, selv om det medfører kortvarige tab.

(iii) Affirmative filosofi:

I lighed med den tredje fase af historisk perspektiv (livskvalitetsstyring) sigter den bekræftende filosofi på bredeste spektrum af samfundsansvar. Det hævder, at ledere er ansvarlige for at fremme fælles interesser for virksomheden og interessenterne, herunder offentligheden. Ikke alene bør ledere imødekomme samfundets nuværende behov, de bør også forudse deres fremtidige behov og integrere samfundets behov med organisationens behov (mål).


Projektrapport nr. 6. Tilgange til virksomhedernes sociale ansvar:

Afviger fra laveste til højeste grad af socialt ansvarlig praksis diskuteres fire tilgange til samfundsansvar nedenfor:

(i) Social hindring:

Selvom få i antal, virksomheder som følger denne tilgang gør det mindst mulige at løse sociale problemer. De modsætter sig begrebet social ansvarlighed og overvejer ikke konsekvenserne af forretningsbeslutninger på det sociale miljø.

ii) social forpligtelse:

Selv om det er et skridt foran den sociale hindring, udleder de socialt forpligte virksomheder det sociale ansvar i det omfang, der undgår indgreb fra regeringen. Organisationen gør alt, hvad der er lovligt krævet af det. Et cigaretproducentfirma, for eksempel, udskriver 'cigaretrøgning er sundhedsskadelig' på cigaretpakkerne, men på trods af at produktet er skadeligt for helbredet, gør det omfattende forskning for at fremme sit salg.

(iii) Social reaktion:

Et skridt foran den sociale forpligtelse udfører virksomheder kun juridiske, etiske og sociale forpligtelser, hvis de bliver bedt om det. De søger ikke socialt ansvarlige aktiviteter alene. Donationer til velgørende institutioner for en social sag er et eksempel på social respons. Virksomheder gør donationer, når de henvender sig til disse institutioner. Det løser således sociale ansvar som svar på efterspørgslen.

iv) Socialbidrag:

Socialt responderende virksomheder, der favoriserer samfundsansvar, følger socialbidragstilgangen, hvor de søger muligheder for at udføre aktiviteter, som bidrager til sociale mål. Virksomhederne identificerer områder, hvor de kan hjælpe samfundet.

Bevilling af stipendier og åbning af karriere rådgivningscentre er former for socialbidrag tilgang til samfundsansvar. Alle disse tilgange er ikke særskilte. De ligger på et enkelt kontinuum. Virksomheder kan følge to eller flere tilgange på forskellige tidspunkter.


Projektrapport nr. 7. Principper for virksomhedernes sociale ansvar:

Virksomheder skal overholde følgende principper under antagelse af CSR:

(i) Forsyningskædeansvar:

Sociale ansvar bør dække alle dem, som virksomhederne kontakter uanset forholdet (formel eller uformel), produkt / service eller geografisk placering. Disse kan omfatte leverandører, entreprenører, alliancer mv. Virksomheder skal gøre alt, hvad de kan for at fremme CSR-praksis gennem deres driftskæde.

(ii) Inddragelse af interessenter:

Virksomheder skal engagere sig i dialoger med interessenter (arbejdere, leverandører, lokalbefolkning, forbrugere, sociale organisationer, offentlige myndigheder osv.) For at kende deres bekymringer over konsekvenserne af virksomhedernes adfærd. Der bør løbende udveksles information mellem selskab og interessenter om CSR-politikker, hvor gensidigt accepterede aftaler om virksomhedens normer, værdier, rettigheder og forpligtelser er nået.

(iii) Gennemsigtighed og rapportering:

Virksomheder skal være gennemsigtige og åbne i forhold til deres politikker og sociale adfærd. Rapportering kræver at informere interessenter om virkningerne af deres adfærd og konsekvenserne af disse virkninger på andre interessenter.

Oplysninger kan stilles til rådighed via:

a) regelmæssige offentlige rapporter,

b) vurderingsrapporter, årsrapporter og møder

c) Offentliggørelse af data og høring.

iv) uafhængig verifikation:

Virksomheder skal verificere, det vil sige internt overvåge CSR-politikkerne, kvaliteten af ​​sine rapporter, styringssystemer og processer. Denne verifikation skal udføres af organisationer, der ikke er knyttet til virksomheder, og har fuld tillid fra de involverede aktionærer. Resultatet af verifikationsprocedurerne skal offentliggøres korrekt.


Projektrapport nr. 8. Dimensioner for virksomhedernes sociale ansvar:

Erhverv er skabelsen af ​​samfundet og skal give samfundet tilbage, hvad den vil. Ledelsen bør sætte eksempler ved at udvikle værdier til samfundet. Samfundet består af forskellige interessenter som aktionærer, medarbejdere, kunderegering mv.

Erhvervsorganisationer er ansvarlige for følgende grupper:

1. Aktionærer

2. Medarbejdere

3. Kunder

4. Fællesskabet

5. Organisationer

6. Regering

1. Aktionærer:

Aktionærer bringer kapital til erhvervslivet og lette dets funktion.

Virksomheden er igen ansvarlig for aktionærerne:

1. Betaling af fair og regelmæssigt udbytte:

Aktionærer giver penge til selskabet til gengæld for udbytte. Virksomhederne skal derfor sikre regelmæssig udbetaling af udbytte til dem.

2. Forøgelse af investeringsværdien:

Aktionærer ønsker ikke kun regelmæssigt udbytte, de ønsker også en stigning i udbyttet. Virksomhederne skal derfor forsøge at øge udbyttet hvert efterfølgende år.

3. Sikkerhed for investeringer:

Aktieaktionærer er de sidste fordringshavere i tilfælde af likvidation. Virksomheder skal opretholde tilstrækkelige aktiver for at sikre sikkerheden ved deres investering under afviklingen.

4. Offentliggørelse:

Virksomheder skal offentliggøre deres finansielle stilling i årsrapporterne, således at aktionærerne kender virksomhedens fremskridt og i hvilket omfang deres interesser er sikret.

2. Medarbejdere:

Medarbejdere hjælper med jævn administration af forretninger og effektiv konvertering af input til output.

Virksomhedsorganisationerne skal derfor opfylde følgende forpligtelser over for medarbejdere:

1. Korrekt arbejdsvilkår:

De bør sikre passende arbejdsvilkår for deres medarbejdere. Grundlæggende faciliteter som belysning, ventilation og sanitet skal ydes som gode og sunde arbejdsvilkår fremmer industriel produktivitet.

2. Finansielle fordele:

Finansielle ydelser som pension, forsørgelsesfond og perquisites som medicinske og rekreative faciliteter skal tilvejebringes i organisationen for at opfylde deres fysiologiske behov og en sikret fremtid.

3. Deltagelse i beslutningsprocesser:

Arbejdstagere bør have lov til at deltage i ledelsesmæssige beslutningsprocesser og udtrykke deres syn på organisatoriske forhold. Dette udvikler deres tankegang og giver ledelsen nyttige og konstruktive forslag.

4. Uddannelse og motivation:

Uddannelsesprogrammer bør regelmæssigt udføres for at opdatere deres viden og motivatorer (finansielle og ikke-finansielle) bør ydes for at øge deres individuelle output.

5. Anerkendelse af rettigheder:

Ledelsen bør anerkende arbejdstageres ret til at danne fagforeninger og forhandle med ledere om lønninger, arbejdstider og arbejdsvilkår.

6. Følg arbejdslovene:

Forvaltningen bør overholde arbejdslove med hensyn til lønninger, bilæggelse af industrielle tvister; betaling af bonus, drikkepenge, kompensation mv. Overholdelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger sikrer beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder.

7. Jobsikkerhed:

Ikke alene bør organisationer beskytte arbejdstagernes rettigheder; de skal også give dem jobsikkerhed. Sikrede job fremmer tilfredshed og større produktion.

3. Kunder:

"Kunde er kongen" i markedsføringsverdenen. Medmindre kunden køber varer, kan virksomheden ikke eksistere.

Virksomhederne skylder følgende ansvar over for kunderne:

1. Leverer kvalitetsvarer:

Virksomheder skal levere varer af den rigtige kvalitet, til den rigtige pris, i den rigtige mængde og på det rigtige sted. Dette vil tilfredsstille kundernes behov og give kunderne regelmæssig kundekreds.

2. Komplet information:

Komplet information om brug og kvalitet af varer skal angives i annoncen. Annoncen skal udtrykke både positive og negative egenskaber ved produktet.

3. Kundeservice:

Eftersalgsservice som installation, reparation, garanti mv. Fremmer goodwill og salg på markedet.

4. Behovsbaserede produkter:

Virksomheder bør producere varer, der opfylder kundernes behov snarere end dem, der maksimerer deres overskud.

5. Regelmæssig levering af varer:

Virksomheder bør undgå praksis som hammering og sort markedsføring og sikre en stabil levering af varer på markedet. Kunder skal kunne købe varerne, når det er nødvendigt.

6. Produktsikkerhed:

Produkterne skal være i overensstemmelse med sundheds- og sikkerhedsstandarder. Deres forbrug skal være sikkert og ikke føre til sundhedsfarer.

4. Fællesskabet:

Forskellige ressourcer (finansielle og ikke-finansielle) ydes af samfundet, og deres interesser bør derfor beskyttes af erhvervsorganisationerne:

1. Forureningsfrit miljø:

Industrimaskiner kan producere støj og luftforurening mod samfundets sundhed og sikkerhed. Virksomheder skal overholde forureningsstandarderne og give et rent og sundt miljø til samfundet som helhed.

2. Fremme kunst og kultur:

Virksomheder bør donere midler til kunstnerisk og kulturel udvikling af samfundet.

3. Byplanlægning og udvikling:

Virksomheder skal bistå regeringen i byplanlægning og udvikling for at øge standarden for samfundet og nationen.

4. Støtte lokale sundhedsplejeprogrammer:

Erhvervsstøtte til sundhedsydelser vil resultere i et sundt samfund. Det sunde samfund vil give sunde arbejdere og udviklede organisationer.

5. Beskæftigelsesmuligheder:

Selvom kapitalintensiv teknologi udvikler en organisation, skal den også sikre tilstrækkelige beskæftigelsesmuligheder for befolkningen i samfundet.

6. Optimal udnyttelse af ressourcer:

Fysiske og økonomiske ressourcer ydes af fællesskabsmedlemmerne. Det bliver virksomhederne forpligtet til optimalt at udnytte disse ressourcer til at producere maksimal produktion til minimale omkostninger.

7. Sociale programmer:

Erhvervsorganisationer bør udføre sociale programmer som karrierevejledning og give karrieremuligheder til mennesker.

8. Løs sociale problemer:

Virksomheder kan løse sociale problemer som ubevægelighed, fattigdom, racisme osv. Så meget som ikke-erhvervslivet kan.

9. I overensstemmelse med forretningsetik:

Forretningshuse skal være i overensstemmelse med forretningsetik og en socialt acceptabel adfærdskodeks. Unfair praksis som hoarding, spekulation og forfalskning bør undgås.

5. Organisationer:

Organisationer af samme handel konkurrerer om knappe ressourcer.

De bør være ansvarlige over for hinanden på følgende områder:

1. Sund konkurrence:

Virksomheder bør undgå konkurrence med halsen. Sund konkurrence vil fremme interesser for virksomheder i samme branche.

2. Deling af ressourcer:

Ressourcerne er knappe, organisationer bør dele dem med at bære deres produktive og administrative processer jævnt.

6. Regering:

Regeringen leverer adskillige faciliteter til virksomheder som transport, el, vand og kloakering, politi og brandbeskyttelse mv. Virksomhedsorganisationer skal også være ansvarlige overfor regeringen.

1. Betal skat:

Virksomhederne skal indgive deres årlige afkast af indkomst og betale skat dårligt. Skatter er en indtægtskilde for regeringen, der anvendes til at fremme erhvervsmæssige interesser.

2. Overhold loven:

Regeringen har indført en række lovgivningsmæssige foranstaltninger for at lette forretningsaktiviteterne. Virksomhederne bør overholde lovgivningsmekanismen (lov om indkomstskat, selskabsret, arbejdsret osv.) Og støtte regeringen.

3. Bidrage til nationale mål:

Forretningsmål skal bidrage til nationale mål for at fremme det industrielle image af landet på det internationale marked. Dette vil også styrke valutareserverne.

Kompromis mellem Konflikterende Grupper:

Forskellige grupper ønsker, at deres afkast skal maksimeres fra virksomheder. Mens ejere ønsker maksimalt overskud, vil aktionærerne have maksimal udbytte, arbejdstagere ønsker høje lønninger, som forbrugerne ønsker.