Essay on Banking Business

Bankvirksomheden har gennemgået en lang evolutionær proces, der spænder over mere end to århundreder. Det syttende århundrede i Europa oplevede bankens ydmyge begyndelse i sin enkleste form for guldbevarelse og andre værdigenstande af guldsmedene og udlånte dem til andre for at tjene penge. Siden da har det været en lang rejse for bankvirksomheden at nå æra med moderne ultra sofistikerede bankaktiviteter.

Fra mental-note banking har den gennemgået en scribbling pude til scenen med manuel storbog og registrer bank, og i sidste ende til den teknologidrevne computeriserede bank i midten af ​​det tyvende århundrede. Den moderne bank har omtalt den højeste form for den nyeste teknologi, så meget, at en stor forretningsbanks forretningsaktiviteter drives helt af et højkapacitets computersystem, og deres operationer spredes over længden og bredde af kloden.

Med den løbende innovation af nye produkter og udvidelse af forretninger ud over landets geografiske grænse er bankens dag i dag en meget kompleks karakter af økonomisk virksomhed. I løbet af perioden har bankaktiviteterne rejst fra menneskelig hukommelsesbaseret aktivitet til en computerhukommelsesbaseret en. Det er en fuldstændig vidensbaseret kommerciel funktion i øjeblikket, og man kan ikke nægte den alder gamle maksimal 'Viden er magt'.

Ud over erhvervslivet og et morderinstinkt bør en vellykket bankmand have en temmelig god viden om forskellige ressourcer og økonomiske aktiviteter sammen med de teknikker, der kræves for en jævn udførelse af sådanne aktiviteter og assimilering af de relaterede oplysninger.

Fra almindelig vanillabanker har den i dag metamorphosed i en multipronged og til tider meget kompleks finansiel aktivitet, der kræver en grundig forståelse og viden om ikke kun de forskellige finansielle produkter og tjenester, som bankerne sælger, men også de forskellige nationale og internationale love, regler og vedtægter, der styrer hele spektret af bankvirksomhed over hele verden.

Sammen med de centrale bankaktiviteter skal en moderne bankmand holde sig ajour med den teknologiske udvikling inden for bankområdet, så hans organisation kan holde trit med den øgede konkurrence over hele verden.

Banker er de vigtigste finansielle formidlere sammen med andre, herunder udviklingsfinansieringsinstitutter, fonde, forsikringsselskaber mv. De klassiske økonomiske funktioner hos banker og andre finansielle formidlere over hele verden har været mere eller mindre uændrede i moderne tid.

De ændringer, vi vidner om, er i den institutionelle struktur, de instrumenter og teknikker, der anvendes til at udføre sådanne funktioner. For en kommerciel bank er der næppe muligheder for at overbevise behovet for at rejse midler og implementere dem med henblik på at opnå overskud. Handelsbankvirksomhed kan således kort defineres som en formidlingsaktivitet mellem sparere (indlån) og investorer (lån).

Definitionen af ​​banker i næsten alle lande tyder på, at acceptere depositum stadig er en vigtig funktion.

Fra definitionen af ​​banker opstår følgende funktioner i en kommerciel bank:

jeg. Acceptere indskud fra offentligheden

ii. Disse indskud er tilbagebetalt på forespørgsel eller på anden måde

iii. Disse indskud er tilbagekøbelige ved checks, udkast eller andre ordrer at betale

iv. Betaling og indsamling af checks og

v. Udlån og investering af indskud og andre disponible midler, således mobiliseret

Det fremgår af det ovenstående, at bankerne for udlåns- og investeringsaktiviteter har brug for midler, og disse midler kan hæves, generelt fra tre kilder som under:

jeg. Kapital og Reserve

ii. Indlån og

iii. Lån

Af de tre ovennævnte kilder er indlån fortsat den største kilde til penge til kommercielle banker. Indlån accepteres fra offentligheden, herunder erhvervsorganisationer og andre offentlige institutioner spredt over hele verden.

Individuelle lande har imidlertid deres egne lovgivningsmæssige begrænsninger med hensyn til mobilisering af indlån fra handelsbankerne og kan begrænse indbetaling af indlån inden for landets geografiske grænse. At acceptere depositum fra offentligheden og andre institutioner uden for landet kan underkastes forudgående godkendelse fra bankregulerende myndigheder.

Det nævnes i ovenstående definition, at indlån kan tilbagebetales efter anmodning eller på anden måde og trækkes tilbage ved checks, udkast eller andre ordrer til betaling. Den nævnte definition blev indrammet på et tidspunkt, hvor der ikke var meget teknologiske fremskridt, som bankerne over hele verden har omfavnet i dag. Som følge heraf har nogle af definitionerne krævet ændring ved passende lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Således omfatter en check i dag det elektroniske billede af en afkortet check, som er defineret som en check i den elektroniske formular. En check i den elektroniske form betyder en check, der indeholder det nøjagtige spejlbillede af en papirkontrol og genereres, skrevet og underskrevet i et sikret system, der sikrer den minimale sikkerhedsstandard ved brug af digital signatur, med eller uden biometrisk signatur.

Indbetalingen af ​​indbetalinger ved checks, udkast eller andre ordrer til betaling er blevet udvidet til adskillige andre tilstande, der omfatter internetbank-, telebank-, sms-banktjenester og betalinger via ECS, kreditkort, debetkort, ATM-kort og andre forskellige midler til Elektronisk betaling fra banken på depositarens instans.

Det er multiplikatoreffekt af bankpenge, som hjælper let adgang til kredit eller lån til økonomien og derved hjælper væksten i handel, industri og erhvervsliv. Vækst af indlån anses for at være den vigtigste målestok for at bedømme udførelsen af ​​en bank. Mere mængden af ​​indskud, større er banken.

For mange af bankerne er indlån mobiliseret fra offentligheden og andre den største fondskilde til sine kerneforretninger, og dette suppleres af bankens lån, fra interbank- og andre pengemarkeder, både indenlandske og udenlandske pengeinstitutter. international.

Renten på indlån fra bankerne spiller en afgørende rolle i mobiliseringen af ​​indskud fra offentligheden. Stigningen i rentesatsen på indlåner inducerer sparerne til at spare mere hos bankerne, men denne renteforhøjelse hæver også omkostningerne ved udlånte midler.

Indlånene - i forskellige former samlet sammen - udgør kernen for udlånelige midler til en kommerciel bank. Fra bankens erfaring ved, at alle indskyderne ikke skal komme ad gangen for tilbagetrækning af deres indskud, og derfor forbliver en stor del af den samlede indbetaling hos banken hele tiden.

I modsætning hertil er bankens lån, der supplerer depositumet for at øge de lånefonde, tilbagebetalt på den specifikke forfaldsdato, og banken skal sørge for nødvendige midler til at tilbagebetale det samme. I tilfælde af indlån beholdes kun en lille del af det samlede depositum af bankerne for at imødekomme depositarernes krav om tilbagekaldelse, og resten er en permanent kilde til dem.

Netop af ovenstående årsager konkurrerer alle forretningsbankerne hårdt mod hinanden for at tiltrække flere og flere indskud. Hver bank forsøger at være den ene på den anden side med hensyn til roping i flere og flere indskydere, især for at mobilisere lavprisindskud i opsparingskontoerne som også løbende konti.

Det er ikke muligt for en bestemt bank at hæve renten på indlån på forskellig vis for at tiltrække indlån, da det vil øge omkostningerne ved midler og gøre det umuligt at låne eller investere i markedet med en rentabel margen. For meget stigning i udlånsrenterne skal drive låntagere til andre konkurrenter, og det vil være umuligt at investere sådanne midler med en rimelig fortjenstmargen.

Forskellen mellem omkostningerne ved penge og afkastet på midler hedder 'Spread'. Enhver stigning i spredningen resulterer i højere overskud for banker, mens et fald medfører en svindning i overskuddet. Spændet tager sig af alle omkostninger inklusive hensættelser til dårligt lån, der er kendt som bankens misligholdte aktiver (NPA). Denne snoethed for at holde spredningen på et rimeligt niveau tvinger bankerne til at mobilisere så meget lavprisindskud som muligt.

Det er vigtigt at vide her, at indlån og lån udgør bankens forpligtelser, og disse ressourcer udnyttes som aktiver i form af lån og investeringer. Så længe aktiverne udfører, dvs. indtjeningen kommer fra dem, og omkostningerne ved fonden, dvs. renter på indlån og lån er lavere end renten på aktiver, er bankerne i overskud og omvendt.

Med dette formål overvejer bankerne forskellige former for indlånsordninger, der passer til forskellige kategorier af indskydere i henhold til deres opsparingsappetit og behov for likviditet.

De populære former for indskud, der stilles til rådighed af bankerne over hele verden, er som under:

1. Aktuel / Checking konti

2. Besparelser bankkonti

3. Ring indskud

4. Forskellige former for term / tidsindskud og

5. Deponeringsbeviser

Mens indlånene i løbende konti og opsparingskonti er tilbagebetalt efter anmodning, er indlånet retligt tilbagebetalt efter afslutningen af ​​en fast løbetid eller løbetid.

Det fremgår således af ovenstående diskussion, at bankvirksomheden primært svæver omkring opkrævning af midler ved indbetaling og låntagning og anvendelse af de nævnte midler til udlån og investeringer. De basale udgifter og indtægter i bankvirksomheden opgøres af kostprisen på indlån / omkostning af midler og afkast på forskud / afkast på midler.

Beregningsmetoden for disse udgifter og indtægter, i procent, er som under:

1. Depositum:

Renter udbetalt på indlån Gennemsnitlige indlån for kvart / år.

Gennemsnitlige indlån betyder her (åbningsindskud på første kvartal i kvartalet plus det sidste indbetalingsbeløb i sidste kvartal) ÷ ​​2

2. Udgifter til fonde:

Rente udnyttet på alle rentebærende forpligtelser ÷ Gennemsnitlig total udenforforpligtelser på grund af indlån og lån.

3. Udbytte på forskud:

Renter opnået på udlån ÷ Gennemsnitlige udlån.

4. Udbytte af fonde:

I alt renteindtægter fra rentebærende aktiver (udlån plus rentebærende obligationer og værdipapirer).

Gennemsnitlige rentebærende aktiver:

Som tidligere nævnt hedder forskellen mellem udgifterne til midler og afkast på midler "Spread". Denne spredning tager primært sig af alle andre ikke-renteudgifter som lønninger, lønninger, leje, rejseudgifter, el og belysning, skatter og omkostninger. Netto positivt beløb, efter alle udgifter, repræsenterer overskud eller fortjenstmargen, der suppleres med ikke-renteindtægter som forskellige gebyrer, provisioner, mæglerier, indtjening fra udenlandsk valuta, indtægter fra statskasseoperationer mv.

Sådan opnås det endelige arbejdsresultat i en bankvirksomhed. Jubilationsånden kan dog dæmpes af dårlige lån, også kendt som misligholdte aktiver (NPA), og det er derfor af største betydning at indeholde NPA'erne til nulniveauet eller det absolutte minimum.

Det er relevant at kende en anden vigtig terminologi, nemlig nettorentmargenen (NIM) i denne sammenhæng. NIM er forskellen mellem den samlede renteindtjening fra alle rentebærende aktiver og de samlede omkostninger på konto renter betalt på rentebærende passiver.